Stuga - Semesterhus i Hjarbæk Strand, Danmark med bubbelpool och bastu (C5300)
Skønt hus med en helt fantastisk panorama udsigt. Grundet den geniale måde huset er bygget ind i terrænet, så er det lykkedes at få mere end 180 grader udsigt over fjord og landskab, også når man sidder i det store udendørs spabad. Er man blevet rigelig varm i spabadet, så er det lækkert at kunne tage et bad i den udendørs bruser, eller lige gå indenfor og dyppe sig i koldvandskarret som står lige udenfor dampkabinen og den infrarøde sauna. Efter en kraftig nedkøling er det også lækkert at gå ud igen og ned at stensætningen til afsnittet med den store sauna, hvorfra fjordudsigten også kan nydes. I husets mellemste plan er der udover de nævnte selvforkælelses faciliteter blandt andet også et aktivitetsrum med et billard/pool bord hvorpå der også kan placeres plader til bordtennis. Husets hjerte findes i øverste plan hvor udsigten er mageløs. Skulle der blive rigelig varmt på grund af de store panorama vinduer, så har ejeren også tænkt dette ind, således at der i alle vinduerne er gennemsigtige solgardiner. En virkelig perle for den kræsne lejer. Hvis I syntes at området skal udforskes, så er der gode golfbaner i Skive, Hjarbæk og i den nærliggende handels- og Domkirkeby Viborg.